Hoteller i Danmark har mulighed for at stille med et hold á 2 personer og igennem en dag konkurrere imod andre hoteller. Konkurrencen er en simulationen om, hvem der er bedst til at udvikle og drive et hotel på vilkår, der minder om det nuværende hotelmarked i Danmark.
Simulationen giver samtidig træning og ny viden, som I efterfølgende kan udnytte direkte i hverdagen.
Overordnet skal I som deltagere udvikle og implementere en forretningsplan for jeres hotel. I skal tage taktiske beslutninger i forbindelse med hoteldriften og adressere problemer og udfordringer der opstår i den forbindelse, på baggrund af de løbende input og opgaver, vi giver jer.
Konkurrencen kommer til at køre over én dag, hvor der samtidig vil være konsulenter til rådighed, der kan rådgive de deltagende hold i forbindelse med de forretningsmæssige beslutninger i simulationen.
Vinderen bliver det hold, der har skabt den bedste indtjening efter endt simulation.